The country where I quite want to be…

Udgivet oktober 17, 2007 af rockbear
Kategorier: arbejde, finland, helsinki, rejser

Jeg har helt glemt at nævne, at jeg var i Helsinki i sidste uge.

Jeg havde et møde i byen onsdag kl. 9.00, og i den forbindelse syntes mødeværterne, at de gerne ville invitere deltagerne på middag aftenen før, så det blev en hurtig lille halvanden-dags-tur.

Jeg fløj til Helsinki sammen med min kollega Anders tirsdag lidt i frokosttid og da vi var nået frem og var blevet indlogeret på hotellet, planlagde vi en tre kilometer lang rute fra Stenkirken over Senatspladsen (byens officielle centrum) ned til restauranten… Så fik vi da set lidt af byen.

Stenkirken er garanteret smuk. Den er hugget ud i grundfjeldet et sted hvor det kigger op til overfladen, men taxaen satte os af ved kirken et kvarter efter lukketid, så vi kunne kun se ydersiden. Og den ligner enhver anden klippe.

Mere held havde vi med senatsbygningen. Vi anede ikke, hvad vi kiggede efter – vi vidste bare, at det var midt i Helsinki – men den smukke, hvide bygning oplyst af solens sidste stråler var bestemt vandreturen værd.

dsc_5308jpg.jpg

Anders’ GPS (ja, han er nørd ligesom jeg) ledte os videre i retning af restauranten, men vi havde meget god tid, så da vi fik øje på havnen, tog vi en hurtig afstikker. Langs kajen var der et væld af både med monterede boder, hvorfra der solgtes alt godt fra havet. Det virkede som en sælsom konstruktion. Det var ikke fiskerbåde, men almindelige yachter og motorbåde, som var blevet “butik-konverteret”. Gad vide om det er noget juridisk tovtrækkeri?

dsc_5313jpg.jpg

Pludselig hørte vi den lumske lyd af umba-musik. Det viste sig at komme fra en bar, der var monteret i et gammelt fyrskib. Da vi (udefra) havde hørt dem udsætte “Blue Moon” for tuba og andre horn, skyndte vi os videre mod restauranten.

Det var en russisk restaurant. Vi blev ledt ad lange krogede gange til en lille spisesal med 12 pladser og mørkerødt tapet på væggene. I den ene ende hang Davids maleri af Marats død og i den anden hang Stanczyks deprimerede nar. Bestemt et lokale, der var godt til en vodkakrævende sibirsk vinterdepression. Det blev der nu ikke noget af, for den gode øl (Baltika #4), den fremragende mad (russisk taster-menu) og det gode selskab (nørder fra hele norden) forbød det. Og senere kom kromutter endda ind med en balalajkaist og en harmonikaspiller og sang et par sange for os med sin kraftige stemme.

Restauranten ligger i øvrigt får hundrede meter fra den russiske ambassade, og det er ganske vist, at mangt et snigmord og mangt en spionageaktion er blevet planlagt i de mange rum. Vor finske værtinde bemærkede, at da hun trådte ind, var hun først blevet tiltalt på russisk og først derefter på finsk, så stedet er nok endnu populært blandt det russiske diplomati.

Til sidst et billede af Peter den Store på sin trone:

dsc_5316jpg.jpg

(fotos: Anders Mundt Due)

Mere Wien, tak!

Udgivet oktober 16, 2007 af rockbear
Kategorier: østrig, mad, rejser, wien

Det bliver mere og mere tydeligt, at det er godt, at jeg rejser hjem fra Wien igen i morgen.

Cisco gav en tre retter lang middag i aftes, og det var altsammen mad, der skreg på mere. Middagen var på en restaurant på campus og vi startede med en græskarsuppe. Jeg var på kanten af at insistere på, at tjeneren bragte mig mere suppe… En tre-fire skåle kunne vel gøre det ud for hovedretten.

Det var nu meget godt, at jeg lod være, og i stedet spiste mit dyrekød med Serviettenknödel. Sidstnævnte minder mest om groft franskbrød uden skorpe og presset sammen til store klumper. Det var god mad.

Det samme var buddinge-kagen med flødeskum, som ungarerne ved bordet insisterede på at tage æren for. De sagde, at det er en ungarsk ret. Jeg er ligeglad. Jeg skal jo ikke tale med den.

Den slags mad skal jo skyldes ned, og vi startede med en udmærket lokal pilsner, gik videre til Almdudler (æblemost med brus – spitzenklasse) og smagte også lige på deres Sturm. Sturm er gæret vindruesaft, der endnu ikke helt er vin, men er på vej dertil. Det var ikke helt en succes, men på vej dertil, så jeg tog mig en ekstra Almdudler.

Jeg var godt mæt, da jeg gik tilbage til hotellet og opdagede, at jeg kunne nå universistetets trådløse net fra mit værelse. Ah, hverdagens små glæder.

Wien og brød

Udgivet oktober 15, 2007 af rockbear
Kategorier: arbejde, østrig, mad, rejser, wien

Jeg er lige et par dage i Wien for at deltage i en workshop om Ciscos 6500/7600-produkter i en forskningsnet-kontekst. Man skal nok være netmand for at være begejstret ved tanken.

Jeg ærgrede mig lidt over, at jeg ikke rigtig når at se noget af Wien, fordi det jo er en arbejdstur, men nu, efter seks timer, ved jeg, at det er godt, at jeg skal hurtigt hjem. Jeg ville simpelthen dø kagedøden ellers.

Jeg har siden jeg ankom spist fire stykker wienerbrød. Altsammen var noget, der bare var henslængt på en kaffe-buffet, og altsammen var af en klasse, som man kun ville finde i Danmark, hvis man tilfældigvis var indehaver af verdens bedste farmor, der elskede lige at bage noget kage, når børnebørnene kom forbi. Det er endda lunt, ganske som fantastiske, hjemmebagte kager skal være.

Men det er bare det køkken, der nu betjener aulaen i Geisteswittenschaftliches Fakultet am Wien Universitet, der smider tilfældig kage på bordet. Jeg må hellere holde mig fra konditorierne. Det vil da gå helt galt.

Og så har supermarkedet, der ligger her på campus, tictac med kirsebærsmag. Det er næsten ondt. På en fantastisk god og rar måde.

Noget om øl

Udgivet oktober 2, 2007 af rockbear
Kategorier: platheder

Hvis man nu er typen, der bliver deprimeret af at drikke, og man har drukket tre-fire øl… Er man så halvfuld eller halvtom?

Batman, det væmmelige bæst.

Udgivet september 16, 2007 af rockbear
Kategorier: batman, nazisme

Batman har altid virket ret fascistoid på mig. Sådan en “jeg er ligeglad, hvad der skal til – jeg ved, jeg har ret, så jeg kan gøre hvad jeg vil. Staten, det er mig… Eller Gotham City er i hvert fald.”-type. Jeg har dog aldrig lagt alverden i det.

Men et besøg på Statoil her til aften afslørede problemets omfang for mig:

[Her var der tidligere to billeder af Batman, der heil’er. Dem har WordPress åbenbart slettet. Det er nok fordi de overtræder nogle copyright-regler eller noget. eller fordi Time-Warner prøver at SKJULE at Batman er nazist. hmpf.]

Misbrugt og forladt

Udgivet september 10, 2007 af rockbear
Kategorier: dankort, forbrug, penge, visa

dankort.gif

Det ser så uskyldigt ud. Dankortet. VISA/Dankortet faktisk. Og til daglig er det et glimrende værktøj til at holde overforbruget ved lige uden helt at opdage det. Bøger, stetoskoper, film, mad, taxature – alt betaler det uden at kny, og skulle det ske, at der går flere penge ud end ind, så tager vi da bare et lån til…

 

Og så pludselig fredag aften, da jeg står på tanken efter firmaets årsfest… Ikke ganske appelsinfri, men klar nok til at vide, at jeg vil værdsætte at have cola i huset i morgen. Der, pludselig, siger kortet stop. “Afvist, kontakt kortudsteder” siger dankort-terminalen. Heldigvis har jeg lidt kontanter, så jeg får betalt og slæbt mig hjem.

 

Næste dag står jeg i en biograf. Jeg skal hente billetter til Michael Moores Sicko med introduktion af Jacob Holdt. Igen bliver transaktionen afvist.

 

Søndag kommer der en SMS fra min internetudbyder: “Vi har prøvet at trække dit abonnement på dit dankort, men næh nej, det kan vi ikke. Fy!”

 

På det tidspunkt har jeg allerede været i panik i halvandet døgn. Er min konto overtrukket? Hvad er der galt? Naturligvis strejker passwordet til min netbank, så jeg ikke kan checke hvad der er galt. I panik skriver jeg i stedet en mail til banken i stedet. Jeg når endda at få flettet en uovervejet ansøgning om kassekredit ind i mailen.

 

Min bankrådgiver ringer så mandag morgen lidt forvirret over mailen. Min konto er ikke overtrukket og hvad skal jeg bruge kassekreditten til? Er det en investering? Var et lån smartere? Hun aner slet ikke, at mit Dankort er spærret – det er nemlig ikke noget, de har gjort. Hun lover at ringe til PBS og spørge dem, hvad der foregår.

 

Og her bliver det skægt.

 

PBS har set nogle sære træk på mit kort og vil gerne lige have checket hvad der foregår. £0.01 til Newzbin (som jeg ikke bruger) og derefter to gange £50.00 til Vodafone (det lyder som taletidskort. Som jeg ikke bruger.)

 

Processen besværliggøres af, at der er blevet trukket ret mange småbeløb, som bankrådgiveren læser op for at få checket. Du godeste jeg køber meget junkfood på det dankort. Og nogle film. Og et stetoskop. Og en bog eller to.

 

Vi bliver enige om at opretholde spærringen og bestille et nyt kort. Senere i dag vil banken ringe igen, så vi kan få gjort indsigelse mod de festlige træk. Og når jeg får mit nye password til netbanken vil jeg trævle de seneste måneders hundreder af dankort-træk igennem for at finde andre spændende ting. Det kunne jo være dejligt, hvis nogen har trukkket £2000 og jeg derfor har mange flere penge at fodre mit overforbrug med. As. If.

overforbrug.png

Stolt fremviser jeg sidste uges overforbrug. Stetoskopet er bestemt ikke noget, jeg har brug for, bogen har jeg købt før, men smidt væk og så er der TO eksemplarerer af samme film? OK, den ene har jeg købt til Allan, men alli’wel.

Aber

Udgivet september 5, 2007 af rockbear
Kategorier: aber

Jeg vil gerne reklamere lidt for Dansk Primatsammenslutning. Hermed gjort.

Og det er KUN fordi jeg ikke kunne stå for billedet på deres forside: