Archive for the ‘sure opstød’ category

Diners Club har reddet mit liv!

marts 31, 2007

Jeg har lige fået brev fra Diners Club.

Der viser sig, at de er i gang med at redde mig fra en skæbne værre end døden.

Tænk, de gode mennesker skriver til mig, at jeg lige nu er ved at gå glip af en unik
chance for at få et GlobeCard Platinum MasterCard.

Det kunne være gået SÅ galt. Hvordan skulle jeg dog have klaret mig uden et GlobeCard Platinum MasterCard – jeg mener bare navnet er jo ærefrygtindgydende.

Og det er endda gratis indtil 1. september, hvorefter det kun koster
1595 kr i årligt gebyr.

Tak, Marketingschef Patricia Scott-Jørgensen, du har reddet mit liv. Hvor er nu den kuglepen…

PS: Heeeey. Det er ikke engang et GlobeCard Platinum MasterCard PLUS. Så
kan de rende mig.

Nogle dage ville jeg ønske at “nej tak til reklamer”-skiltet også holdt adresserede skrivelser fra organisationer, jeg faktisk er kunde hos, væk.

Reklamer

Ungdomshuset ryddes

marts 1, 2007

Så har politiet ryddet Jagtvej 69 – i hvert fald indtil de unge bryder ind og besætter det igen, hvilket jo nok vil ske et par gange.

Jeg gider ikke debattere Ungerens ret til at blive eller ej her. Jeg er sandt at sige træt af den diskussion – opgaven nu må være at finde ud af, hvor de kan være i stedet. Det havde været rart om de kunne blive, men den dør er lukket.

I forbindelse med rydningen udtaler Ruth Evensen i følge Politiken, at Faderhuset har set frem til at kunne overtage huset , og at det er spændende, det der foregår på Nørrebro lige nu (dvs. i morges, hvor gadekrigen var i sin spæde start). “Det kildrer lidt i maven, at det nu sker,” tilføjer hun.

Har den kone overhovedet ingen situationsfornemmelse?

Sæsonstart… ish…

marts 1, 2007

2xharley

Så starter sæsonen. Det er første marts og overalt på gaden hører man motorcykler, der har forladt garagen og er kørte ud i den friske forårsluft.

Vi motorcyklister føler pludselig, at livet, der gik i stå sidst i november, igen er startet. Blodet bruser, endorphin-rushet er på sit højeste. Vi mødes, vi smiler, vi vinker, vi lever…

… Bortset fra at der ligger en meter sne i vejkanten og tonsvis af salt på asfalten. Bortset fra at meteorologerne truer med mere frostvejr i week-enden.

Min elskede mukkebik, Martha, må endnu en tid hensygne hos Søborg MC. De tre bånd, jeg har lagt om mit hjerte, at det ikke skal briste, bliver siddende et par uger mere.

Suk.

Hjemme ligger et lille stykke metal, der skal monteres på bagskærmen, så jeg kan flytte blinklysene bagud og få plads til saddeltasker. På mit kontor ligger et par fine fodplader og en ny vindskærm tavst og venter på bedre tider.

Kom forår, kom snart. Mit hjerte længes.

Atomkraft? Ja tak, gerne.

februar 28, 2007

For nogle år siden inviterede min sære ven Ole Tange mig med på eskursion til Barsebäck. Som han sagde: “Nu lukker det jo snart. Lad os få kigget på det, før det er for sent.”

Selve eskursionen var hyggelig, men meget lidt faglig, fordi Ole ikke havde en helt så klar aftale med Barsebäck, som han troede. Men vi fik set Barsebäck. Udefra.

Barsebäck-værket

På vej derud delte vi bus med en masse unger. Vi var overrasket over, at Barsebäck er sådan en stor turistattraktion for børn på skoleferie. Det viste sig nu, at ungerne allesammen var på vej til badestranden få kilometer fra værket. Måske var vandet et par grader varmere der pga. de store mængder varmt vand, der blev lukket ud? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at væltede med unger.

Da jeg kom hjem og fortalte historien, var der flere, der gjorde store øjne. “Bader de ved et atomkraftværk???” var en almindelig reaktion.

Ja. Det gjorde de. Og de var kloge og veluddannede nok til at vide, at det er ufarligt. Der kommer ikke muterede fisk svømmende og der vælter ikke dunster af luftformig Plutonium ud af et atomkraftværk, medmindre det ligger i Springfield.

Danske kraft-varmeværker forurener luften ved de danske strande. Og de svenske, når vinden vender den vej. De er farligere for de badende end de svenske atomkraftværker er. De danske kraftværker forurener ikke så meget som de har gjort, men de forurener stadig.

Atomkraftværker, derimod, forurener ikke direkte. De har naturligvis affaldsprodukter. Det er også affaldsprodukter, der gram for gram er væsentligt farligere end osen fra danske kraft-varmeværker. Forskellen er bare, at atomkraftværkernes affald repræsenterer langt større energiproduktion pr. gram og kan gemmes af vejen i dybe huller indtil man finder en måde at gøre det ufarligt på. Om det tager ti eller tusind år er knap så vigtigt: Så længe man gemmer det godt imens, slår det ikke nogen ihjel. Det gør den fine danske forurening derimod.

Og ja, man kan reducere farligheden markant ved oparbejdningsprocesser. Nu har vi kun leget med det her i omkring et halvt århundrede, så processerne er kun i deres vorden. Man skal ikke være meget af en teknologi-optimist for at kunne se, at det bliver bedre.

“Jamen, hvad med ulykker, Peter, hvad nu hvis det eksplumderer?”

Det er der taget højde for i moderne værker. Ja, værkerne i det gamle Sovjet er noget skidt, der skal demonteres og erstattet af noget moderne, men selv Barsebäck, der rent teknologisk set er en oldsag (jeg mener 1975? Det er jo yngre stenalder), havde så mange lag af sikkerhed, at et udslip næsten var umuligt. “Næsten”, fordi intet er umuligt. Naturligvis kan ting gå galt. Men odds pr. menneskeliv var uhyrligt meget bedre med det nu lukkede Barsebäck-værk end det er med kul-baserede værker. Og med et moderne værk er der slet ingen sammenligning.

Så lad os nu bare få ophævet den åndssvage “atomkraft er psykofarligt”-lov og følge med resten af verden. Det kunne gøre en del for vores overholdelse af Kyoto-aftalen, hvis vi holdt op med at lyve for hinanden om at hippierne havde ret.

Jeg kan anbefale et kig på dette site, hvis man har lyst til at lære noget mere om atomkraft.