Archive for the ‘politik’ category

Holdninger frem for manøvrer

december 15, 2007

For et par dage havde Information en forside, der gjorde mig ked.

Den handlede om, at Socialdemokraternes ledelse godt kunne se, at de havde tabt en del stemmer ved sidste valg på deres satsning på at sige, at afviste asylansøgere skulle have arbejdstilladelse.

Nu kan man sige, at hele cirkusset om at prøve at lave nye generelle love, fordi nogle afviste irakere nægter at rejse tilbage til Irak, er at skyde over målet. Det var en fejl, at man afviste dem. Den fejl burde man rette og lade det være det.

Men det var ikke det, der gjorde mig ked.

Det, der gjorde mig ked, var, at det var helt tydeligt i hele artiklens sprogbrug og i det, politikerne var citeret for, at politik går ud på at kapre flest mulige stemmer ved et valg. Og det finder jeg grundlæggende forkert.

Ideen med et demokrati som vores er, at jeg skal kunne lytte til folketingskandidaterne, finde den i min kreds (alternativt det parti), der er mest i tråd med, hvad jeg mener. Jeg skal kunne finde den, der mest giver udtryk for holdninger, som også er mine holdninger og lade den person repræsentere mig på tinge.

Det er naturligvis nødvendigt at lave visse kompromisser i det system. Der er nu engang mere end 175 forskellige mulige kombinationer af holdninger til forskellige politiske spørgsmål. Men essentielt bør en valgkamp kunne udtrykkes som “det her mener jeg, og det vil jeg arbejde for. Er du enig, så stem på mig.”

Men når nu toplederne i Venstre og Socialdemokratiet og de fleste andre partier åbent snakker om strategier, manøvrer og satsninger, så er der jo noget helt galt. Så er det et tegn på, at de ikke mener dette og hint og derefter lader folket stemme, men at de tværtimod siger det, de tror, at folket helst vil høre, med det formål, at de så får nogle flere stemmer.

Jeg tror ikke, at der er nogen tilbage i Danmark, der ikke er klar over, at det er sådan. Personligt begræder jeg det, men at det er sådan, har jeg vist aldrig været særlig meget i tvivl om.

Men når partiernes ledere ikke længere så meget som lader som om, at det er holdninger, vi stemmer om, så er der noget, der er knækket. Og det gør mig ked.

Heldigvis er der da lyspunkter. SF mente i overraskende grad denne gang. Det gav de i hvert fald udtryk for – selv om det naturligvis også er strategi. Og de fik stemmer for det. Man kan håbe, at det inspirerer. Næste gang er der måske flere, der lader som om de faktisk mener. Og hvem ved – på sigt kan vi måske få genindført det repræsentative demokrati…

… Nej. Det er nok lidt vel naivt.

Men jeg mener, at det ville være godt.

Ak, Paula

oktober 30, 2007

Jaja, Paula Larrain. Så bliver det alligevel aldrig os to.

Det Konservative Folkeparti… hvor kunne du???

Ungdomshus igen. Endelig.

oktober 24, 2007

Det ser ud til, at Københavns kommune lader fornuften råde og stiller et nyt hus til rådighed som ungdomshus.

Københavns Kommune har haft et ungdomshus siden 1982 og det har været en god og gunstig kulturinstitution, som mange unge fra meget forskellige samfundslag har haft fornøjelse af.

Københavns Kommune har brug for et ungdomshus og Københavns Kommune har gavn af et ungdomshus. Derfor skal Københavns Kommune selvfølgelig fortsat have et ungdomshus.

Det var ellers ved at se sort ud. En forrygende gruppe højtråbende mennesker har en eller anden forvirret ide om at et ungdomshus er en slags belønning for at opføre sig ordentligt. Deraf har de udledt, at når visse mindre grupper har set rydningen af Jagtvej 69 som en anledning til at lave ballade, så kan man ikke lave et nyt ungdomshus. Enhver, der lige stopper op og trækker vejret et øjeblik, kan nok se, at det er noget forvirret sludder. Et ungdomshus er ikke en belønning, men en nødvendig del af Københavns kulturliv. Et sted, der dækker et kulturliv, som ikke siger mig noget, men som jeg sagtens kan se som en vigtig brik i den mosaik, der er København.

Men det ser heldigvis ud til at kommunen vælger at følge trop med de tusinder af fredelige borgere, der har demonstreret igen og igen for at få etableret et nyt ungdomshus, i stedet for at følge trop med dem, der kun kan se, at en lille gruppe galninge har teet sig dumt.

Tillykke til de ti-årige, de to-årige og dem, der ikke er født endnu. Noget tyder på, at også deres generationer får et ungdomshus til rådighed.

Føj da! En socialist!

august 7, 2007

Klaus Bondam (R) synes at det ville være en god ide at tage Pumpehusvej – der ikke ligger i nærheden af Pumpehuset – og omdøbe den til Thomas Koppels Allé. Thomas Koppel er en af det 20. århundrede væsentligste danske komponister, så den hæder synes Teknik- og miljøborgmesteren ville være en god ide.

Venstres Lars Dueholm siger nej. At tænke sig! Den væmmelige mand har udtalt sig kritisk om regeringen og givet udtryk for støtte til frihedskæmperne terroristerne i Irak. Ja, han er – var – i det hele taget kendt for at være meget, meget venstreorienteret. Sådan en mand kan man virkelig ikke opkalde gader efter. Han skal helst glemmes.

Tjah. Hans musik kan stadig lånes på offentlige biblioteker. Det samme kan i øvrigt Cirkeline-bøger og -film af den lige så venstreorienterede Jannik Hastrup. Her i landet har man lov til at mene. Man har lov til at være fanatisk. Og man har i allerhøjeste grad lov til at blive gammel og nægte at se i øjnene, at noget af det, man troede på, ikke helt holdt. Og man har så sandelig ret til at være dissident og kritisere regeringen og dens handlinger herfra og til Hareskoven på enhver given dag… Faktisk er man næsten forpligtet til det. Ellers dør demokratiet.

Så Koppel var ikke enig med Venstre. Han var heller ikke enig med de Radikale. Men det er en radikal borgmester, der kommer med det fine og rimelige forslag. Man kan sagtens argumentere imod det med at vi lige må se tiden an, og hvor stor var han for eftertiden og den slags. Men at afvise at navngive en vej efter manden, fordi han havde solide holdninger og stod ved dem, det er uartigt.

Og så har vi i øvrigt en flok veje, der allerede er blevet opkaldt efter folk med grimme holdninger. Dem skal vi vel ændre til noget mere tilforladeligt? Vi kunne jo starte med Wagnersvej…

Tankepoliti(k)

juni 21, 2007

Jeg befinder mig i en tilstand, der vel bedst kan beskrives som “rystet”.

Jeg var klar over, at vi i mange år har gjort det stadigt sværere at få lov til at bo her i landet, hvis man ikke er født her.

Jeg kan undre mig lidt over hvorfor det er så vigtigt at holde folk væk. Danmark er ikke et vidunderligt drømmeland, der flyder med mælk og honning, og jeg tror heller ikke på, at Danmark har det ry i udlandet.

I mine sorte stunder overvejer jeg, om truslen om at blive overrendt af immigranter måske er et skummel konspiration, der skal få os til at tro på, at Danmark er så fantastisk et land, at vi helt glemmer at bemærke, at det ikke er det.

Det er nu ikke derfor, jeg er rystet.

Jeg er rystet over den systematiserede danske racisme, som vi har i vort uoverskuelige lovkompleks. Ja, racisme.  Jeg var godt klar over, at vi har lukket grænserne ret tæt, men i dag gik det for alvor op for mig, at der er decideret racistiske love gemt af vejen i dette lovkompleks. Regulær, systematiseret racisme.

Orientering på P1 (som formentlig snart er sparet væk) bragte i dag et indslag i den sædvanlige moderne journalistiks evige “det er så synd for den svage”-stil. I kender den: Ugebladshistorien forklædt som nyhed. Men indholdet var alligevel skræmmende.

Indslaget handlede om en kinesisk dame, der gennem ægteskab og senere skilsmisse er blevet en god dansker. Hun har en søn på cirka 5 år, der er født i Danmark og taler dansk, og det er der ingen problemer i. Tilbage i Kina havde damen også en datter, Kaiwen Tang, som nu er 10 år gammel. Hendes far er blevet syg og ude af stand til at passe hende, så hun flyttede til sin mor i Danmark.

Her har hun lært dansk, går i dansk skole, deltager i idræt i sin fritid og snakker dansk med sin mor og sin lillebror. En god lille dansk, integreret pige. Det har adskillige ledere og lærere skrevet under på.

Men Udlændigeservice – det danske integrationspoliti – har besluttet, at Kaiwen Tang ikke kan integreres. Hun er tydeligvis alt for meget kineser og slet ikke i stand til at blive en god dansker. Derfor skal hun rejse “hjem hvor hun kommer fra” senest 3. juli. Det er om to uger.

Det er der naturligvis lovhjemmel for. For hvis loven siger noget, så bortfalder den danske embedsmands moralske og menneskelige forpligtelser.

Loven blev til for nogle år siden, hvor det gik op for landets ledelse, at nogle forældre sendte deres børn til slægtens oprindelsesland, så de kunne lære, hvordan man traditionelt gør tingene i slægten. De såkaldte “opdragelsesrejser”. Det måtte naturligvis forbydes. Hvis man bor i Danmark, må man ikke have andre værdier end de danske at støtte sig til. Præcis hvad disse værdier er, ved vi måske ikke helt. Men de er der, og de bliver udryddet, hvis folk får lov at lære andet. Det kan vi ikke have.

Så der blev lavet en lov, der skulle sikre mod den slags.

Eller… Det kan vi jo ikke. Hvis de er født her i landet, har de jo (endnu) lov at rejse på ferie i udlandet i perioder. Så det blev i stedet til noget forkølet noget med at straffe forældrene økonomisk, og i øvrigt give pædagogerne ordre til at indberette det, hvis de får mistanke om opdragelsesrejser.

Hvad der herefter skete, kan man kun gisne om. Det virker som om en eller anden har sagt “Ah. Men hvad nu hvis forældrene, i deres udspekulerede djævelskhed, føder barnet i udlandet og først når det er blevet næsten voksent, prøver at luske det ind i landet ved familiesammenføring?” Og se, det uhyre realistiske komplot kunne man lovgive sig ud af.

Så derfor skal Udlændingeservice vurdere om et barn, der forsøges ført sammen med sin danske familie – som nu Kaiwen Tang – overhovedet kan integreres. Og ud fra Kaiwen Tangs sagsforløb at dømme, er jeg tilbøjelig til at tro, at der i margenen af lovteksten med en fin rød fyldepen er skrevet “Nej. Selvfølgelig kan de ikke integreres.”

Jeg er, som sagt, rystet. Ikke over sære integrationsregler og deres implementation, men over, at vi i dette land er bange for andre kulturers værdier, at vi med pennestrøg skaber familietragedier for ikke at risikere at få fremmede værdier ind over landets grænser.

Jeg har ikke noget ønske om at få indført etbarns-politik i Danmark. Ej heller ønsker jeg et kastesystem. Tanken om at gøre kiwien til dansk nationalfugl er mig meget imod. Jeg har ikke noget indædt ønske om at amerikansk fundamentalistisk kristendom eller våbenlovgivning bliver normen i Danmark.

Men jeg lider heller ikke af en syg tvangstanke om, at hvis der er folk her i landet, der mener sligt, så er det landets undergang. Det er det ikke. Men det kan tvinge os til at overveje, hvorfor vi ikke vil have det ene og det andet implementeret i dansk lov og dagligdag. Og det tager vi bestemt ikke skade af.

Til slut, to små ting:

1) For to måneder siden besøgte vor statsminister Argentina. Her talte han med nogle efterkommere af danske indvandrere, som har holdt dansk livsstil og det danske sprog i live derude. Han roste dem. Er der ikke andre end mig, der kan se det hykleriske deri?

2) Ja, jeg ved det godt – I vil høre slutningen på ugebladshistorien. Hvorfor rejser Kaiwen Tangs mor ikke hjem, hvor hun kommer fra, med sine to unger? Fordi den yngste har en dansk far, som har samkvemsret med sin søn, såmænd. Hun må ikke. Hun skal opgive et af sine børn. Systemet har talt. Og der er lovhjemmel for det, så det er ikke nogens skyld.