Archive for the ‘Morten Messerschmidt’ category

Ak, hvor er det synd for Dansk Folkeparti. Og for Morten.

maj 5, 2007

Ak, hvor er det tragisk. Den onde formiddagspresse har ødelagt endnu en lovende politisk karriere med deres ubehagelige mudderkastning.

Stakkels Morten Messerschmidt blev anklaget for at synge nazi-sange og heile i Grøften i Tivoli, og så var det slet ikke det, det handlede om alligevel.

Næh, der var tale om den smukke tyske national-lied, Deutschland über alles, som jo ikke er en nazi-sang, men bare en tysk nationalsang. Det forklarer sandhedens noble tjener nummer et, Claes Kastholm, os i dag i et partsindlæg i Berlingske Tidende.

Lad os nu ikke spilde tiden med at overveje hvorfor den gode Messerschmidt pludselig skrålede netop denne sang. Det er jo ganske oplagt, at når sangen ikke som sådan er en nazi-sang, så kan Mortens intention med sangen jo heller ikke have været at antyde nazisme, vel?

Mortens bortforklaringer i dagene efter artiklen i BT er vel også en misforståelse, så? For hans intention var jo på ingen måde at angive noget som helst omkring nazisme, men bare at synge lidt af en i øvrigt relativt smuk sang. Mortens afgang fra partiet må så også ses som et offer af overmenneskeligt format – Dansk Folkeparti skal ingenlunde lide under, at Morten ikke har gjort noget galt overhovedet, men blot fremstilles sådan af den væmmelige formiddagspresse.

Det er et fantastisk spin, det her. Det syntes jeg faktisk allerede, da det lykkedes at få vendt sagen væk fra Krarup, Camre og Messerschmidts temmelig uheldige udtalelser om nazi-symboler, muslimers uduelighed og bøssers mindreværd. Glemt er det, at Morten flere gange faktisk er kommet med regulære nazistiske udtalelser (bare erstat “muslimer” med “jøder” og det skulle være tydeligt for enhver) – nej, nu handlede det hele pludselig om hvad Morten havde gjort og sunget i en brandert.

Og nu, blot en uge efter hans afgang, er selv det ikke længere sagen. Nej, nu handler det hele om BTs uduelighed og BTs vidners uvidenhed om tyske nationalsange.

Nuvel, jeg skal da ikke lægge skjul på min skuffelse over, at Morten Messerschmidt ikke stræbte højere. Horst Wessel eller sådan noget havde været meget mere nazi, og jeg havde da regnet med, at det var et eller andet i den retning, det handlede om. Men at det “kun” var Deutschland über alles synes jeg ændrer meget lidt på Mortens intentioner som – siger han jo selv – klart var gennem sang at antyde nazisme.

Men det kan umuligt være hvad han mente. For Deutschland über alles er jo ikke som sådan en nazi-sang. Godt skuldret, danske presse, I har virkelig øjet på bolden.

Reklamer

Oops, I did it again!

april 27, 2007

Jeg gider faktisk ikke rigtig kommentere Morten Messerschmidts nyeste stunt.

Her er i stedet en film om fulde aber:

Når den politiske debat bliver kvælende

april 20, 2007

Da jeg var omkring otte år og gik på Hjerting Skole lidt nord for Esbjerg (ja, dem med hængerøvsbukserne), oplevede jeg for første gang en stinkbombe.

En tung, klam sky hang over bagudgangen ned mod sportspladsen og jeg var ved at kaste op på grund af den rådne svovldunst, som jeg kun næsten kunne ignorere ved at trække vejret gennem munden.

Sådan har jeg det igen her til morgen. Nuvel, jeg kan godt trække vejret, sådan rent fysisk, men rent mentalt og i høj grad politisk er jeg kvælningsdøden nær. Og det hjælper ikke at trække vejret gennem munden.

Det startede med, at Asmaa Abdol-Hamid erklærede, at hvis hun bliver valgt ind i Folketinget, så vil hun naturligvis gå på talerstolen med tørklæde på. Hun er muslim og bærer tørklæde i offentlighed, fordi det er hendes opfattelse, at det skal man, når man er en god muslim.

Det er selvfølgelig en politisk manifestation. Ingen grund til at lægge skjul på det. Enhedslisten, som Asmaa Abdol-Hamid stiller op for, har længe kæmpet mod visse andre partiers krampagtige kamp for at forbyde folk at bære tørklæde. Og hvis der ikke var noget som helst politisk i Asmaas udmelding var der egentlig ingen grund til at komme med den. Men nogen særlig dramatisk udmelding er det ikke.

Dansk Folkeparti stod klar. Søren Krarup kom styrtende og sammenlignede tørklædet med hagekors og sortskjorter. Hagekors? Sortskjorter? Hvad med at sammenligne det med kors? Med turbaner? Med små, stiliserede fisk bag på bilen? Buddha-figurer?

Nej. Hagekors. Intet mindre kunne gøre det. Og derved siger Krarup klart, at landets muslimske mindretal er lige så farlige, totalitære, onde og grimme som nazisterne var for lidt over 60 år siden – men uden faktisk at sige det, og det er jo det, der er det geniale. Få befolkningen til at kæde de to symboler sammen, så behøver du ikke komme med din vanvittige påstand, men kan lade folks frygt for det, de ikke forstår, drage konklusionerne.

På Usenet, hvor jeg af uvisse årsager ofte kaster mig ud i nytteløse debatter, er det en udbredt opfattelse, at den person, der først sammenligner sin modpart eller objektet for sin modparts standpunkt med nazisterne, automatisk har tabt debatten. Nazismen står i den kollektive bevidsthed som den ultimative ondskab, og så snart nogen siger “Ja, det mente nazisterne også” tvinger man modparten til at forklare, hvorfor han ikke er “ligesom nazisterne”. Det er et retorisk trick, der går ud på at afspore en debat, man er i gang med at tabe på gulvet.

Den regel gælder ikke i den offentlige debat, hvor landets politikere blander sig, tydeligvis.

Folk fra de andre partier har kastet sig over hinanden for at sige, at de synes, at det er noget lidt usædvanligt noget at sige, men at Krarup da kan sige lige hvad han vil, for vi har jo ytringsfrihed her i landet. Kort sagt: Man accepterer at manden bruger det mest ulækre retoriske træk af dem alle. For vi har jo ytringsfrihed.

Camre kommer styrtende til og fortæller i dag Nyhedsavisen, han mener, at Asmaa enten må forlade Danmark eller gå i psykiatrisk behandling. Ja, i Radio 100FM kalder han det direkte sygeligt. Tænk sådan at ville bære tørklæde. “Det er en syg idé og helt naturstridigt, at en fundamentalist med tørklæde skal være medlem af vores demokratiske parlament.” udtaler han blandt andet.

Naturstridigt, ligefrem? Det forekommer mig ellers, at det at dække sit hår til er en meget naturlig reaktion blandt mennesker i situationer, hvor det er meget varmt, koldt eller der er nedbør.

Morten Messerschmidt iler til og fortæller os, at “Alle muslimske samfund per definition er tabersamfund.” Han tilføjer, at det er ufornuftigt at bære tørklæde og viser en eklatant mangel på evne til kritisk tænkning. Utroligt, hvad et tørklæde kan vise.

For nogle år siden sad Morten Messerschmidt i Deadline og redegjorde for, at muslimer i Danmark kun er her for at nasse på samfundet vha. bistandshjælp og andre sociale ydelser. Da det blev påpeget for ham, at mange muslimer passer jobs, som vi andre ikke gider, svarede han hurtigt, at ja, de arbejdede i kiosker, men kun fordi de så kunne snyde med momsen.

Nu skrev jeg det ovenfor om ikke at sammenligne modparten med nazister. Jeg føler for at indføre en undtagelse, hvis det er Morten Messerschmidt, man taler om. Men det ville være upassende. Selv Morten skal ikke udsættes for at forsvare sig mod påstande om, at han er nazist. Det ville også være at forære ham en offerrolle, han ikke har fortjent.

I stedet vil jeg lige træde et skridt tilbage og overveje, hvorfor det nu var, at de der tørklæder var så frygtelige. Det vi har hørt om i årevis er, at det er kvindeundertrykkende at tvinge kvinder til at gå rundt med tørklæde. Det er en del af en kultur, hvor kvinden skal holde kæft og gå to skridt bag manden og så videre.

Er de påstande ikke lidt vanskelige at holde fast i, når vi taler om en ung kvinde, der kæfter op i alle landets medier, og nu stiller op til Folketinget? Det forekommer mig svært at se Asmaa som undertrykt, bare fordi hun har et stykke stof på hovedet. Og det forekommer mig voldsomt at bruge ordet “ytringsfrihed” til at forsvare folks ret til at kræve psykiatrisk behandling til folk, der bruger deres ytringsfrihed til selv at bestemme om de vil have tørklæde på eller ej.

Nå. Så fik jeg luft og kan trække vejret lidt igen. Jeg vil give det sidste ord til Asmaa Abdol-Hamid, der siger dette til Nyhedsavisen: “Hvor skal jeg rejse hen? Til Sønderjylland, hvor jeg kommer fra? Dansk Folkeparti er farligt for demokratiet, fordi det bruger friheden til at begrænse andres frihed.”