Archive for the ‘lufthavne’ category

Lufthavne og sikkerhed

juni 7, 2007

Der findes en rimeligt kort og evigt foranderlig liste over ting, der irriterer mig grænseløst. En af de ting, der har befundet sig på listen i meget lang tid er lufthavnenes sikkerhedskontrol – og luftvæsenets generelle sikkerhedsteater.

Jeg finder det såmænd ikke urimeligt, at de eksisterer. Jeg finder det kun urimeligt, at The Powers That Be sætter dem til flere og flere forvirrede cirkusnumre, der forhindrer dem i at gøre det, de faktisk er der for: At forhindre eller i hvert fald mærkbart begrænse risikoen for, at en eller anden galning slipper ombord på et fly med våben af en eller anden art.

I sidste uge var jeg i Stockholm til et møde. Da jeg skulle overnatte deroppe, medbragte en en frysepose med en tandbørste, en tube tandpasta og en deodorant. Jeg havde samme pose med til St. Petersborg for halvanden måneds tid siden, og da blandede ingen sig.

Men på denne tur blev jeg spurgt, om de liiiige måtte kigge i min taske. Og det måtte de da. Det viste sig så, at min frysepose ikke var en reglementeret pose til flydende ting (en kategori, som kun min tandpasta passer i – selv om den ikke er flydende). Den rare dame tog så min pose og puttede hele posen i en reglementeret pose. NU var det hele, som det skulle være. Jeg smilede venligt, og gik hovedrystende derfra.

I Stockholm skulle vi så til det igen. Denne gang gik jeg fri, men min kollega blev stoppet. De ville gerne liiiige kigge i hans taske. Havde han mon noget i tasken af metal? Efter lidt søgen fandt de hans Victorinox Cybertool – en meget fin nørd-orienteret schweizerkniv. Selvfølgelig måtte han ikke have den med i flyet, og selvfølgelig skulle den ikke have ligget i hans taske. Han skulle have efterladt den derhjemme, men han havde glemt at den lå der. Han gik ud og checkede sin taske ind, og så var den potte ude.

Det, der bekymrer mig i denne sag, er, at kniven ikke blev fundet allerede i Kastrup.

Den menneskelige hjerne har en begrænset kapacitet for at overskue mængder af ting, og det er et kendt neurologisk faktum, at når vi søger efter noget bestemt og hjernen mener måske at have fundet det, så ignorerer den stort set alt andet, mens den checker om den ting er den, som den ledte efter. Og hvis hjernen oven i købet identificerer den ting, som den søger efter, så har den en tendens til at ignorere alt andet.

Eller, i den konkrete sag: Sikkerhedsmenneskene skal i dag kigge efter så mange forskellige ting, at simple ting som knive og den slags – ting som tidligere blev fanget stort set hver gang – nu risikerer at køre igennem smertefrit, fordi tandpastaen ligger i en forkert størrelse pose eller fordi nogen formaster sig til at have en 1.5 dl vandbeholder med.

“Det er meget muligt,” kan du måske sige, “men det er jo for vores egen sikkerheds skyld.”

Det er en sund og fair pointe. Desværre er den falsk. Det er for at vi skal opnå en falsk følelse af sikkerhed. En følelse, der kompromitteres voldsomt, når man hører historier om folk, der slipper igennem med en kniv.

Og nu, pauseunderholdning:

Det er ganske som med forbuddet mod radiosendere ombord på flyet. Din mobiltelefon skal være slukket under hele flyveturen, for den indeholder en radiosender og sådan en er ganske ufarlig for et flys elektronik, men “man kan jo lige så godt være sikker.” Ikke desto mindre er der fly, der tilbyder trådløst netværk på flyet. Så sidder der en flok mennesker med deres bærbare og sender og modtager radio på livet løs. Men det er åbenbart ufarligt. Det samme er mobiltelefoner åbenbart, når de kobles på en GSM-“mast” i selve flyet, som nogle flyselskaber eksperimenterer med.

Den endnu mere tåbelige påstand – at det er strengt nødvendigt at slukke alle radio-modtagere mens flyet letter og lander – er helt uforståelig. En radiomodtager kan på ingen måde forstyrre flyets elektronik, og jeg må indrømme, at jeg kun har forståelse til overs for de nysgerrige, der har lusket sig til at følge starten eller landingen på en medbragt GPS, ligesom jeg ikke kan opnå nogen form for ophidselse over folk, der ikke tager batteriet ud af deres radiostyrede ur.

Det er teater. Det handler om at bilde os ind, at man gør alt muligt for at vi skal være sikre. Sandheden er, at man altid kan skabe katastrofer på et fly, hvis man er opsat på det. Det er bare de ufatteligt få, der faktisk er opsat på det.

Bruce Schneier, en af denne verdens store sikkerheds-guruer, har netop afholdt en konkurrence, der havde til formål at vise absurditeten i dette teater. Opgaven var at designe et terrorangreb, der ville tvinge The Powers That Be til at forbyde ting, de ikke i praksis kan forbyde. Jeg vil gerne lige give et kort referat af de tre finalister. Links i starten af beskrivelsen linker til finalisternes egne beskrivelser af projektet.

De tre finalister var:

1) Forbyd vand. Det er rasende nemt at få natrium gennem sikkerhedschecket i form af et par briller eller et bæltespænde. Natrium i vand udvikler hastigt store mængder brint – og det kan eksplodere.

2) Forbyd iPods, snor, balloner, affaldssække, hovedtelefoner, batterier og tape. En glimrende vejledning i hvordan man laver elektrolyse af vand ombord på et fly. Igen har man brint og ilt, som er en meget eksplosiv cocktail.

3) Forbyd sikkerhedskontrollen. Det er let at få sikkerhedskontrollen til at udbrede dimethylkviksølv til hundreder af mennesker. Dimethylkviksølv dræber i løbet af en times tid efter kontakt med huden.

Facit er ret simpelt: Tekniske foranstaltninger mod terrorangreb duer ikke. Efterforskning, opmærksomhed overfor mistænkelig adfærd, i det hele taget alt, hvad der har med den menneskelige faktor at gøre, virker langt, langt bedre. Manden med skobomben blev ikke stoppet, fordi man opdagede sprængstof i hans sko, men fordi han opførte sig sært (han prøvede at sætte ild til sin sko. Det er lidt sært.) Den store optrævling af et planlagt terrorangreb i London lykkedes ikke, fordi man kiggede i folks tasker, men fordi man havde agenter i miljøet og vidste, at der skulle ske noget, hvad der skulle ske og hvornår.

Alt det andet? Det som de spilder vores tid med? Det som gør, at de ikke finder folks lommeknive? Det som gør, at vi bør møde tidligere og tidligere i lufthavnen? Det er bare teater. Drop det dog.

Ikke mere alvor, her er et smil:

Reklamer