Archive for the ‘forskning’ category

Nedlæg landsbyerne, det billige skidt!

juli 4, 2007

En visionær mand udtaler sig på DRs website:

Tomme, forfaldne huse er den triste fremtidsudsigt for mange nordjyske landsbyer.

Derfor burde de landsbyer, der ikke kan overleve, nedlægges allerede nu, siger lektor og forsker i byplanlægning ved Aalborg Universitet, Jørgen Møller, til NORDJYSKE Stiftstidende.

– Hvis politikerne vil udvise rettidig omhu, så skal de diskutere det nu, og stille og roligt begynde at afmontere de landsbyer, der ikke har en fremtid, siger Jørgen Møller.

Behov for landsbyfornyelse
Han mener, at der er behov for byfornyelse på landet i samme størrelsesorden som den, de store byer har været igennem i de seneste 30-40 år.

– Politikerne lukker øjnene for et kæmpe problem. Der er brug for mere realisme på området, siger han og fortsætter:

– Hvis der ikke bliver gjort noget nu, så er det værst tænkelige scenarium, at 40 pct. af de mindste landsbyer skal fjernes om 10 år.

Afgjort en mand med store planer. Desværre er han tydeligvis byplanlægger uden den store psykologiske erfaring. Måske er psykologi ikke et obligatorisk fag på den uddannelse.

Han overser totalt, hvad der sker, hvis man vil afmontere en landsby. Hundreder af folk, der bor der, har boet der, har familie, der har boet der, hedder landsbyens navn til efternavn (ja, Claus Borre, jeg kigger på dig!) eller bare er medlemmer af Forsøgsdyrenes Værn og som sædvanlig intet har fattet, vil demonstrere ved at binde eller bolte sig fast til dele af landsbyen og insistere på, at landsbyen – der i dag tæller 4 indbyggere, hvis man tæller kattene med – er et levende og dynamisk samfund, der virkelig ikke fortjener denne kranke skæbne.

Dertil kommer det spændende spørgsmål om, hvordan man faktisk afmonterer en landsby. Er en umbrakonøgle nok, eller skal der tændstikker til? Og hvad gør man med de folk, der fejlagtigt går og tror, at de stadig bor i en landsby? Installerer man dem i Lejre Forsøgsby? Tvangsflytter man dem til nærmeste metropol? Eller afmonterer man også dem?

Der er helt klart uløste problemer i projekt “Strømlin de danske byer”, men det bør ikke stoppe os. 40 km virker som en god afstand mellem byer, og det er netop hvad der typisk er mellem købstæderne, så lad os få nedlagt resten. Vi kan jo altid bygge flere forlystelsesparker på stedet.

Sæsing Sommerland, BonBon-Land Baggesvogn, Hørmested Blomsterpark og Voergård Vandland, here we come!

40 millioner kroner til ny motorvej

april 23, 2007

Så er det endelig offcielt: Forskningsministeriet har bevilget 40 millioner kroner til et nyt state-of-the-art Forskningsnet.

Om forhåbentlig ikke meget mere end et års tid vil det være muligt med et par tastetryk at give en forsker på Aalborg Universitet en direkte, dedikeret data-snabel på 10 Gigabit/sekund til CERN i Schweiz eller  – formentlig – Stanford University i Silicon Valley. Og “lige om lidt” vil tallet være 40 Gigabit/sekund.

Den hastighed svarer til, at hvis man kaster en hel musik-CD ind i fiberen her i Danmark, så vil den første bit komme ud af fiberen i San José 60 millisekunder senere, samtidig med at vi sender den sidste bit ind i fiberen i vores ende. Der vil til hver en tid ligge mindst 300 MB data og flyde i form af lysbølger i selve fiberen. I netop den farve. Der vil kunne være et stort antal samtidige lysbølger i hver sin farve i sådan en fiber samtidig, og hver vil bære en hel musik-CD af gangen.

Det er selvfølgelig ikke det, det nye net skal bruges til. Forskeren i San José må sandelig selv gå ud og købe sin musik. Men datakapaciteter af denne størrelse giver mulighed for at koble computere sammen i hidtil uset omfang. Det mest brugte lige nu er sammenkobling af radioteleskoper verden over, hvilket giver mulighed for at simulere et radioteleskop med en antennediameter på næsten 12000 km. I de næste år vil CERN begynde at pumpe ublu mængder data ud fra deres nye Large Hadron Collider, som skal bringe os tættere på en forståelse af universets start og forhåbentlig også tættere på at kunne lave fusions-kraftværker. Lige henne om hjørnet vil biologerne formentlig gerne lave ting med DNA-forskning, simuleringer af nervesystemet på kvanteniveau og andre ting, der kræver meget store datamængder, og i de kommende år vil vi formentlig se helt nye forskningsområder springe frem. Ganske som elektronregneren gjorde det muligt at arbejde med mange flere tal, end forskerne havde haft mulighed for før, vil tilgængeligheden af enorm datakapacitet formentlig også revolutionere forskningen.

Hvordan? Aner det ikke. Det er ikke min gebet. Jeg gentager bare, hvad jeg har hørt og er fascineret af. Min opgave i det her er bare at bygge det net, de skal lave det på.

Og jeg glæder mig som et lille barn.