Holdninger frem for manøvrer

For et par dage havde Information en forside, der gjorde mig ked.

Den handlede om, at Socialdemokraternes ledelse godt kunne se, at de havde tabt en del stemmer ved sidste valg på deres satsning på at sige, at afviste asylansøgere skulle have arbejdstilladelse.

Nu kan man sige, at hele cirkusset om at prøve at lave nye generelle love, fordi nogle afviste irakere nægter at rejse tilbage til Irak, er at skyde over målet. Det var en fejl, at man afviste dem. Den fejl burde man rette og lade det være det.

Men det var ikke det, der gjorde mig ked.

Det, der gjorde mig ked, var, at det var helt tydeligt i hele artiklens sprogbrug og i det, politikerne var citeret for, at politik går ud på at kapre flest mulige stemmer ved et valg. Og det finder jeg grundlæggende forkert.

Ideen med et demokrati som vores er, at jeg skal kunne lytte til folketingskandidaterne, finde den i min kreds (alternativt det parti), der er mest i tråd med, hvad jeg mener. Jeg skal kunne finde den, der mest giver udtryk for holdninger, som også er mine holdninger og lade den person repræsentere mig på tinge.

Det er naturligvis nødvendigt at lave visse kompromisser i det system. Der er nu engang mere end 175 forskellige mulige kombinationer af holdninger til forskellige politiske spørgsmål. Men essentielt bør en valgkamp kunne udtrykkes som “det her mener jeg, og det vil jeg arbejde for. Er du enig, så stem på mig.”

Men når nu toplederne i Venstre og Socialdemokratiet og de fleste andre partier åbent snakker om strategier, manøvrer og satsninger, så er der jo noget helt galt. Så er det et tegn på, at de ikke mener dette og hint og derefter lader folket stemme, men at de tværtimod siger det, de tror, at folket helst vil høre, med det formål, at de så får nogle flere stemmer.

Jeg tror ikke, at der er nogen tilbage i Danmark, der ikke er klar over, at det er sådan. Personligt begræder jeg det, men at det er sådan, har jeg vist aldrig været særlig meget i tvivl om.

Men når partiernes ledere ikke længere så meget som lader som om, at det er holdninger, vi stemmer om, så er der noget, der er knækket. Og det gør mig ked.

Heldigvis er der da lyspunkter. SF mente i overraskende grad denne gang. Det gav de i hvert fald udtryk for – selv om det naturligvis også er strategi. Og de fik stemmer for det. Man kan håbe, at det inspirerer. Næste gang er der måske flere, der lader som om de faktisk mener. Og hvem ved – på sigt kan vi måske få genindført det repræsentative demokrati…

… Nej. Det er nok lidt vel naivt.

Men jeg mener, at det ville være godt.

Reklamer
Explore posts in the same categories: politik

One Comment på “Holdninger frem for manøvrer”

  1. Henrik Says:

    Udmærket indlæg.

    Der er nu partier der siger nogenlunde hvad de mener. Det piner mig at sige at det vist mest er DF: Vi ved og det er fast om DF:
    – De kan ikke li muslimer
    – De frygter globalisering
    – De er for mere løn til sundhedsmedarbejdere
    – Lidt check til pensionister når muligheden foreligger.

    Men jo … jeg savner også at andre partier siger hvad de mener frem for strategi. Og det gælder vist dem alle.

    /Henrik


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: