Misbrugt og forladt

dankort.gif

Det ser så uskyldigt ud. Dankortet. VISA/Dankortet faktisk. Og til daglig er det et glimrende værktøj til at holde overforbruget ved lige uden helt at opdage det. Bøger, stetoskoper, film, mad, taxature – alt betaler det uden at kny, og skulle det ske, at der går flere penge ud end ind, så tager vi da bare et lån til…

 

Og så pludselig fredag aften, da jeg står på tanken efter firmaets årsfest… Ikke ganske appelsinfri, men klar nok til at vide, at jeg vil værdsætte at have cola i huset i morgen. Der, pludselig, siger kortet stop. “Afvist, kontakt kortudsteder” siger dankort-terminalen. Heldigvis har jeg lidt kontanter, så jeg får betalt og slæbt mig hjem.

 

Næste dag står jeg i en biograf. Jeg skal hente billetter til Michael Moores Sicko med introduktion af Jacob Holdt. Igen bliver transaktionen afvist.

 

Søndag kommer der en SMS fra min internetudbyder: “Vi har prøvet at trække dit abonnement på dit dankort, men næh nej, det kan vi ikke. Fy!”

 

På det tidspunkt har jeg allerede været i panik i halvandet døgn. Er min konto overtrukket? Hvad er der galt? Naturligvis strejker passwordet til min netbank, så jeg ikke kan checke hvad der er galt. I panik skriver jeg i stedet en mail til banken i stedet. Jeg når endda at få flettet en uovervejet ansøgning om kassekredit ind i mailen.

 

Min bankrådgiver ringer så mandag morgen lidt forvirret over mailen. Min konto er ikke overtrukket og hvad skal jeg bruge kassekreditten til? Er det en investering? Var et lån smartere? Hun aner slet ikke, at mit Dankort er spærret – det er nemlig ikke noget, de har gjort. Hun lover at ringe til PBS og spørge dem, hvad der foregår.

 

Og her bliver det skægt.

 

PBS har set nogle sære træk på mit kort og vil gerne lige have checket hvad der foregår. £0.01 til Newzbin (som jeg ikke bruger) og derefter to gange £50.00 til Vodafone (det lyder som taletidskort. Som jeg ikke bruger.)

 

Processen besværliggøres af, at der er blevet trukket ret mange småbeløb, som bankrådgiveren læser op for at få checket. Du godeste jeg køber meget junkfood på det dankort. Og nogle film. Og et stetoskop. Og en bog eller to.

 

Vi bliver enige om at opretholde spærringen og bestille et nyt kort. Senere i dag vil banken ringe igen, så vi kan få gjort indsigelse mod de festlige træk. Og når jeg får mit nye password til netbanken vil jeg trævle de seneste måneders hundreder af dankort-træk igennem for at finde andre spændende ting. Det kunne jo være dejligt, hvis nogen har trukkket £2000 og jeg derfor har mange flere penge at fodre mit overforbrug med. As. If.

overforbrug.png

Stolt fremviser jeg sidste uges overforbrug. Stetoskopet er bestemt ikke noget, jeg har brug for, bogen har jeg købt før, men smidt væk og så er der TO eksemplarerer af samme film? OK, den ene har jeg købt til Allan, men alli’wel.

Reklamer
Explore posts in the same categories: dankort, forbrug, penge, visa

5 kommentarer på “Misbrugt og forladt”

  1. Allan Says:

    Fandt du så andre skumle posteringer?

  2. Rune Broberg Says:

    Det er da på sin vis dejligt at de gider holde øje med det. Men på den anden side lidt skræmmende, hvis man er typen der faktisk kunne finde på at købe den slags ting i udlandet…

    Gad vide hvor detaljeret PBS kortlægger ens færdsel for at se om ens forbrug er realistisk? (“Ja, hvis han er kommet SÅ hurtigt imellem de to butikker har han sgu’ kørt alt for stærkt – vi spærrer kortet og trækker en fartbøde!”)

  3. rockbear Says:

    Allan: Nej, ikke endnu.

    Rune: Du kan trygt regne med, at PBS’ oplysninger om dit kortforbrug indgår, hvis politie har behov for at spore din færden engang – sammen med dit teleselskabs logs over din mobiltelefon.

    Nu er det jo sådan med dankort-træk, at hvis ikke jeg har skrevet under eller indtastet PIN-kode, så er det banken og PBS, der er ansvarlige. Derfor forstår jeg godt, at de holder øje med visse mønstre. et af mønstrene er så vidt jeg ved, om det samme beløb trækkes to gange kort efter hinanden (Ja, faktisk er slige transaktioner blokeret i dankort-terminalerne.) og det var netop, hvad der skete her.

  4. rockbear Says:

    Allan: Jeg fandt et træk på EUR 10.00 tilbage i april, som jeg ikke kan matche med noget køb, men der ud over ingen problemer.

    Jeg TROEDE at et træk på EUR 35.97 var noget fusk, indtil jeg opdagede, at det var mit abonnement på World of Warcrack.


  5. Heh, det kunne have været meget værre, må jeg sige.

    Hov, tager du forresten DVD’en med til Sicko?


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: