Vandkanten

Engang imellem føler jeg, at jeg står i vandkanten… Stedet mellem “det der var og er” og “det der er ved at blive”. Mine fusser bliver våde, når lidt vand ruller ind over dem og minder mig om det, der vil komme, men jeg står stadig på sandet. Det, der allerede er.

Første gang jeg oplevede det, var omkring 1980. Elith Nørholm sad inde i fjernsynet og fortalte om EDB-maskiner. Maskiner som man kunne spørge om alt, og som kunne svare på det, man spurgte om. Jeg var fascineret og duperet på en gang. Jeg blev dog bragt ned på jorden igen, da jeg spurgte min far om disse vidundermaskiner, og blev forklaret, at de kun vidste det, man selv fortalte dem. Det virkede lidt nytteløst på mig. Men tænk alligevel… En maskine, der bare ved alt…

Jeg fik – som mange knægte fra min generation – en markant interesse for disse maskiner og de følgende år så jeg Teledata komme og gå (de havde en terminal på Bjerringbro Bibliotek, som jeg anvendte så tit jeg kunne komme til det.) og jeg fik mig selv sådan en maskine. Mine forventninger til disse underværker blev justeret, efterhånden som jeg lærte dem at kende, men altid havde jeg fornemmelsen af, at vi undervurderede hvad de kunne bruges til. Og det gjorde vi jo.

Jeg oplevede igen at stå i vandkanten for lidt over ti år siden, da internettet begyndte at tage fart. Jeg havde brugt det i nogle år allerede, men det var en omstændelig affære, hvor man mest telnettede til ting og fedtede rundt med tekst. Gopher dukkede op og lærte os om hypertekst, men blev hurtigt overhalet indenom af de første webbrowsere. Fascinationen ved at kunne finde alle mulige løjerlige informationer her og der var… well… fascinerende, men det hele var stadig bare et stykke teknisk legetøj. Lidt som de walkie-talkier, vi havde som børn – ja, de kunne bruges til noget, men vi brugte dem nu stort set kun til at stille spørgsmålet “kan du høre mig?” Alligevel var den der; fornemmelsen af at stå i vandkanten og fornemme glimt af noget, der kunne nå kritisk masse og blive et uundværligt værktøj. Vi manglede bare liiiiige et eller andet.

Det kom. Vi ramte kritisk masse, og i flere år har Google været min udvidede hukommelse, alt hvad jeg ikke lige kunne huske om film og skuespillere er blevet slået op på IMDB og alt andet er blevet checket på wikipedia. Ja. I dag kan jeg gøre det, som var umuligt dengang i 1980: Jeg kan spørge min computer om alt, og den svarer på det meste. Den fortæller mig kun det, som jeg og andre har fortalt den. Men vi har næsten fortalt den meget, og vi fortæller den mere hver eneste dag.

Jeg har følt en tid, at computeren, at nettet nu var… er… det som det skal være.

Nu står jeg her så igen. I vandkanten. Siden jeg for nylig begyndte at fedte med den nye iMovie har jeg kastet mig over det hersens Web 2.0. Jaja, jeg har brugt wikipedia længe og skrevet blog i nogle måneder, men jeg har ikke kastet mig ud i at føje nye ting til YouTube før for halvanden uge siden, og pludselig er min computer for langsom (den er en time om at generere en film på 15 minutter) og min internetforbindelse er for langsom (samme film er en halv time om at uploade). Min harddisk er alt, alt for lille til alt det råfilm, jeg skal have liggende, når jeg får købt et SD-kort-baseret HD-kamera (ja. Lige om lidt…).

Jeg vil have en maskine, der lynhurtigt og smertefrit lader mig manipulere, generere og uploade videoer til YouTube, så jeg for alvor kan være en del af Web 2.0.

Det kan jeg ikke endnu. Men for så vidt angår mange af de ting, jeg før stod og kiggede ud mod, så er jeg nu langt ude i vandet. Så måske er det ikke vandkanten, men en revle, jeg har fundet.

Det kommer. Computeren bliver hurtig nok. Harddisken bliver stor nok. Og om få år er det noget, jeg slet ikke kan forestille mig i dag, der er lige foran mig, mens det, der i dag er en drøm, er blevet hverdagskost.

Der er meget, vi skal spørge os selv og hinanden om. Der er meget, vi skal tale om. Hvor bliver privatlivet af? Hvad fortæller vi andre? Hvorfor? Og hvem lytter? Vigtige spørgsmål. Men lad dem ikke komme i vejen for fascinationen… Jeg ser frem til den næste revle.

Advertisements
Explore posts in the same categories: IT, teknologi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: