Nedlæg landsbyerne, det billige skidt!

En visionær mand udtaler sig på DRs website:

Tomme, forfaldne huse er den triste fremtidsudsigt for mange nordjyske landsbyer.

Derfor burde de landsbyer, der ikke kan overleve, nedlægges allerede nu, siger lektor og forsker i byplanlægning ved Aalborg Universitet, Jørgen Møller, til NORDJYSKE Stiftstidende.

– Hvis politikerne vil udvise rettidig omhu, så skal de diskutere det nu, og stille og roligt begynde at afmontere de landsbyer, der ikke har en fremtid, siger Jørgen Møller.

Behov for landsbyfornyelse
Han mener, at der er behov for byfornyelse på landet i samme størrelsesorden som den, de store byer har været igennem i de seneste 30-40 år.

– Politikerne lukker øjnene for et kæmpe problem. Der er brug for mere realisme på området, siger han og fortsætter:

– Hvis der ikke bliver gjort noget nu, så er det værst tænkelige scenarium, at 40 pct. af de mindste landsbyer skal fjernes om 10 år.

Afgjort en mand med store planer. Desværre er han tydeligvis byplanlægger uden den store psykologiske erfaring. Måske er psykologi ikke et obligatorisk fag på den uddannelse.

Han overser totalt, hvad der sker, hvis man vil afmontere en landsby. Hundreder af folk, der bor der, har boet der, har familie, der har boet der, hedder landsbyens navn til efternavn (ja, Claus Borre, jeg kigger på dig!) eller bare er medlemmer af Forsøgsdyrenes Værn og som sædvanlig intet har fattet, vil demonstrere ved at binde eller bolte sig fast til dele af landsbyen og insistere på, at landsbyen – der i dag tæller 4 indbyggere, hvis man tæller kattene med – er et levende og dynamisk samfund, der virkelig ikke fortjener denne kranke skæbne.

Dertil kommer det spændende spørgsmål om, hvordan man faktisk afmonterer en landsby. Er en umbrakonøgle nok, eller skal der tændstikker til? Og hvad gør man med de folk, der fejlagtigt går og tror, at de stadig bor i en landsby? Installerer man dem i Lejre Forsøgsby? Tvangsflytter man dem til nærmeste metropol? Eller afmonterer man også dem?

Der er helt klart uløste problemer i projekt “Strømlin de danske byer”, men det bør ikke stoppe os. 40 km virker som en god afstand mellem byer, og det er netop hvad der typisk er mellem købstæderne, så lad os få nedlagt resten. Vi kan jo altid bygge flere forlystelsesparker på stedet.

Sæsing Sommerland, BonBon-Land Baggesvogn, Hørmested Blomsterpark og Voergård Vandland, here we come!

Reklamer
Explore posts in the same categories: forskning, landsbyer, samfund

One Comment på “Nedlæg landsbyerne, det billige skidt!”

  1. Rune Broberg Says:

    Man må ikke glemme de landsbyer der faktisk trives. Århus kommune udgav for nogle år tilbage (1999, tror jeg) en længere omgang tekst om de små samfund omkring Århus, og hvad man kunne forvente af dem. Det viste sig at mange af de helt små landsbyer trivedes fortrinligt, og var glade for deres størrelse – faktisk var nogle af dem så populære, at befolkningen talte for at begrænse udstykningen af parceller for ikke at miste stemningen.

    Men Nordjylland… ja. Der er nok ikke meget at gøre ved det, og det må da være trist at være de sidste tilbage i en tidligere idylisk landsby – det gør i alt fald ikke noget godt for huspriserne at alle de andre er flyttet!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: