Bakken åbner

Midt i en flok af buldrende V2-motorer med råberør sidder jeg og smiler ud i tusmørket. Jeg har vel kørt omkring 5 km i løbet af en halv time. Det gør ikke noget. Glem lærken, glem påskeliljen, ja glem jævndøgn og almanak – dette er den sande forårets budbringer.

Jeg havde egentlig tænkt mig at droppe det. Ingen af mine motorcykel-venner og -bekendte havde tænkt sig at deltage – måske i høj grad fordi mange af dem bor i Århus og omegn. Men på vej hjem fra arbejde besluttede jeg alligevel at dreje op mod Nørrebrogade, hvor utallige motorcykler de sidste timer havde taget plads. Nørrebrogade var fyldt fra Nørrebro Station til Nørrebro Runddel, så jeg måtte køre hen i en sidegade og støde til derfra.

Jeg parkerede Martha og gik lidt rundt og kiggede på andres motorcykler. Der var både de helt store….

og de helt små…

(jeg beklager kvaliteten – jeg havde glemt at tage kamera med, så det er en gammel mobiltelefon i stedet)

En dybt usaglig beregning baseret på Nørrebrogades længde og mængden af motorcykler på de cirka 200 meter jeg inspicerede, siger mig, at der var omkring 2500-3000 maskiner, hvilket ikke lyder så overvældende, som det er. Vi taler en hel kilometer vej, der er fuldstændigt proppet med motorcykler, så man kun lige kan mase sig forbi dem.

Klokken 19.00 begyndte kolonnen at køre mod Bakken. Det vil sige, at nede i min ende af gaden, skyndte alle folk sig hen til deres motorcykler og startede dem, blot for at slukke dem efter ti minutters tid. Der gik omkring 30 minutter, før der var plads til, at jeg kunne begynde at køre. Og så kørte jeg. Langsomt. Konstant med en hånd på koblingen og kun meget sjældent helt oppe i andet gear. Politiet havde slukket de fleste lyskryds og holdt bilerne væk, så vi skulle kun koncentrere os om ikke at ramme hinanden. Og det var efter nogle kilometer på den måde, at jeg pludselig sad der midt i en flok buldrende V2-motorer og smilede.

Bakken er åbnet.

Advertisements

Explore posts in the same categories: Motorcykler