Så startede MC-sæsonen

Nu må det være nok med al den politik. Ja, hundreder af unge føler sig åndeligt hjemløse og vore fængsler bugner af folk, der er uretmæssigt varetægtsfængslet, men vi må fokusere på det centrale…

Min motorcykel er nu i drift igen.

Jeg hentede hende, Martha, som det gode skib hedder, hos Søborg MC i dag, fordi vejrudsigten ser sådan ud:

200611090030_cms6dognkobenhavn.jpg

Ja, jeg blev gennemfugtig og kold på turen fra Herlev til Lyngby (en tur på ca. 25 km – afstande er anderledes på motorcykel end i bil), men DMI siger, at det ikke regner, så det må jeg jo stole på.

Der er helt nye dæk på og den slags er lidt glatte, så jeg måtte køre lidt forsigtigt, hvilket egentlig passer mig fint efter sidste år, hvor jeg på afhentningsdagen skvattede og gav maskinen lidt skrammer. Ingen grund til at gentage den fest.

Men kulde og vand til trods er det dejligt at køre på Verdens Bedste Køretøj(tm) igen. Yay.

Reklamer
Explore posts in the same categories: Motorcykler

5 kommentarer på “Så startede MC-sæsonen”

  1. Allan Says:

    Nu er det anden gang i dag at jeg har hørt at de anholdte er blevet “uretmæssigt varetægtsfængslet”. Hvorfor?

  2. rockbear Says:

    I det ovenstående er det altså mest en ironisk overdrivelse. Men der stilles spørgsmålstegn ved flere af varetægtsfængslingerne, og da retten har arbejdet meget hurtigt de sidste dage kan det jo bestemt ikke afvises, at der er sket fejl undervejs.

    Det er det så på sigt op til en dommer at vurdere. Igen.

  3. Allan Says:

    Den er købt.

    Og fedt at MC’en er ude igen 🙂

  4. rockbear Says:

    … Og så alligevel.

    Jeg har lige læst et indlæg i dagens Politiken, skrevet af ni forsvarsadvokater, der tilsammen har repræsenteret omkring 80 af de anholdte.

    De opregner nogle ganske alvorlige fejl i varetægtsfængslingerne. For at folk kan varetægtsfængsles skal der være vidner, der klart kan identificere dem som en del af en gruppe, der har lavet alvorlig ballade. I de fleste sager er der bare henvist til en politirapport, der siger, at “alle de anholdte har kastet med sten.”

    I flere tilfælde er der fotos eller videooptagelser, hvor man kan identificere de anholdte som nogen, der ikke var med til den voldelige demonstration, men det er der blevet skøjtet let hen over.

    Det er selvfølgelig også et partsindlæg og sagen er ikke afgjort endnu, men det lyder ikke godt.

  5. Henrik Says:

    Grundlæggende ville jeg jo nok passe på med at benytte Politiken som saglig repræsentant for sandheden. Den er jo talerør for Bjørn “Pengene skal følge fangerne” Elmquist og andre uhyrligheder, herunder Jørgen Estrup og Simon Ammitzbøl.

    Jeg må derfor henvise til to aviser med meget mere patent på sandheden. I det daglige er det naturligvis Berlingske, den sande tante (må hun leve for altid) og i weekenden kan Weekendavisen anbefales.

    Begge favner bredt og omkredser de unge lømler med et kærligt knus.

    Og dette er naturligvis ikke til diskussion. Det ville svare til at begynde at diskutere Tyngdeloven (må også den være for evigt)

    mvh
    Henrik


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: